Stabsmedarbejder med erfaring fra politisk styret organisation til kultur- og fritidsområdet i København

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde med sager og beslutninger, der har betydning for københavnernes kultur- og fritidsliv? Kan du skabe sammenhæng mellem strategiske beslutninger og konkret drift i en kompleks organisation? Har du allerede arbejdet i en politisk styret organisation og lyst til at udvikle dine kompetencer yderligere?

Så er du måske vores nye kollega i Stab i Faciliteter i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

I Stab arbejder vi tæt sammen med ledelsen og understøtter en stor driftsorganisation. Vores kerneopgaver er

  • udarbejdelse og kvalitetssikring af materiale til borgmester, politisk udvalg og direktion
  • understøttelse af ledelsen
  • projektledelse/projektbidrag på tværs af organisationen
  • koordinering og udarbejdelse af bidrag til budgetforhandlingsprocessen
  • videndeling og kommunikation på tværs af organisationen, herunder artikler til intranet og afholdelse af videndelingsmøder
  • understøttelse af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens opgaver i regi af Københavns Kommunes beredskab
  • besvarelse af borgerhenvendelser

Om stillingen
Som medarbejder i Stab får du en central rolle i organisationen. Du skal arbejde med klassisk sekretariatsbetjening og tværgående projekter og får mulighed for at bringe din erfaring fra en politisk styret organisation aktivt i spil. Faciliteter består bl.a. af store driftsområder som svømmeområdet, vedligeholdelse af de fysiske faciliteter for byens idræts- og kulturliv og driften af kirkegårde og krematorier. Du skal derfor trives med at arbejde i en stor driftsorganisation og have blik for sammenhæng mellem overordnede beslutninger og konkret drift.

Du kommer med ind i maskinrummet i kommunens beredskabsindsats og vil få ansvar for at understøtte forvaltningens bidrag hertil, herunder deltage i møder, udarbejde notater mv. Derudover vil du få en portefølje af opgaver, som sammensættes efter din profil og erfaring. Du får ansvar for egne opgaver og processer med mulighed for sparring og støtte. Stab arbejder tæt sammen med de øvrige enheder i kontoret Værtskab, Vedligehold og Forretningsudvikling, og du skal derfor have lyst til et bredt samarbejde med mange interessenter og til at indgå i projekter på tværs af organisationen.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi har frihed under ansvar, masser af mulighed for sparring og et godt samarbejde internt og med resten af organisationen.

Om dig
Vi forventer, at du

  • har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse
  • har et par års erfaring fra en politisk styret organisation, fx kommune, region eller stat
  • har erfaring med at udarbejde og koordinere beslutningsoplæg, notater mv. til ledelse eller politisk niveau
  • har forståelse for politiske beslutningsprocesser og kan navigere i et felt med mange interessenter

Du vil derudover have gode forudsætninger for at lykkes i stillingen, hvis du

  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver og processer
  • er en skarp formidler skriftligt og mundtligt
  • kan håndtere opgaver med korte deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • trives i en omskiftelig hverdag med mange opgaver og til tider korte frister
  • samarbejder konstruktivt med forskellige fagligheder og niveauer i organisationen
  • bidrager med initiativ, overblik og løsningsorienterede forslag

Om Faciliteter
Faciliteter står for at vedligeholde de fysiske faciliteter for byens idræts- og kulturliv, herunder boldbaner, biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse i Københavns Kommune. Derudover driver Faciliteter alle svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande i Københavns Kommune. Endelig står Faciliteter for natteværterne og tryghedsvagterne i det københavnske natteliv, havneværterne i Københavns Havn og driften af kommunens fem kirkegårde.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er på 37 timer om ugen. Dit arbejdssted bliver Nyropsgade 3, 1602 København V.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2026.

Vi indhenter referencer ifm. ansættelse.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til konstitueret teamleder Esben Richardt Olsen på CT1S@kk.dk eller 20 36 10 39.

Søg via linket senest tirsdag den 27. maj 2026
Første samtalerunde afholdes den 2. juni 2026. Anden samtalerunde afholdes den 4. juni 2026. Der vil være en lille case mellem første og anden samtalerunde.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.